- Skatteretlig forbedring
"Skatteretlig forbedring tager udgangspunkt i den pågældende ejendoms tilstand på købstidspunktet. Denne tilstand er afgørende for vurderingen af, om et senere arbejde skal betragtes som en skattemæssig forbedring eller vedligeholdelse. Arbejder der bringer ejendommen tilbage til den tilstand ejendommen havde på købstidspunktet, betragtes som skattemæssig vedligeholdelse, hvorimod arbejder, der bringer ejendommen i en bedre tilstand end på købstidspunktet betragtes som en skattemæssig forbedring. Fordelingen har betydning for den skattepligtige indkomst. (kilde Grundejernes Investeringsfond - Udgifter på vedligeholdelseskontoen efter boligereguleringslovens § 18 og 18 b).
- AMVAB
Hvad er AMVAB
AMVAB er en metode, der bruges til at måle de administrative byrder for virksomhederne, der er forbundet med at skulle efterleve konkrete lovkrav.
AMVAB er en forkortelse for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder, og er den danske version af den internationalt anerkendte SCM-metode (Standard Cost Model).
AMVAB bruges til at identificere byrdefulde krav i lovgivningen. På den måde kan myndighederne få hjælp til, hvor de skal sætte ind for at lette de administrative byrder for virksomhederne.
AMVAB metoden
Et mindre antal virksomheder, som vurderes at være normalt effektive, er med til at værdifastsætte de administrative byrder.
Interviews med relevante medarbejdere i de berørte virksomheder bruges til at fastsætte byrderne. Der laves grundige interviews med 3-5 virksomheder ved hver måling. I nogle tilfælde bruges ekspertskøn.
Virksomhederne spørges ind til, hvor lang tid de bruger på at opfylde de enkelte lovkrav. Tidsforbruget dækker selve den umiddelbare opfyldelse af lovkravet, f.eks. udfyldelsen af et skema. Den tid, virksomheden f.eks. bruger på at fremskaffe oplysningerne og få dem godkendt internt, indgår også.
Tidsforbruget omregnes herefter til kr. baseret på lønniveauet for den typiske personalekategori, der udfører opgaven.
Antallet af omfattede virksomheder og hvor mange gange årligt de f.eks. skal indsende et skema, bruges til at udregne AMVAB-byrden på samfundsniveau.
Metoden kan ikke med statistisk belæg fastlægge de administrative byrder forbundet med et givent lovkrav.
Hvad måler AMVAB
- Erhvervsrelevante regler med administrative konsekvenser for virksomheder.
- Administrative konsekvenser for alle virksomheder der er omfattet af reglerne
- Internationale regler, som er implementeret i danske love og bekendtgørelsen. Herunder EU-direktiver.
- Øvrige initiativer der medfører ændringer i virksomhedernes administrative aktiviteter uden at reglerne ændres. F.eks. digitale...
- Passende forrentning
.
- Sædvanlig installation i det lejede
"Begrebet omfatter med sikkerhed hårde hvidevarer, der er sædvanlige på installationstidspunktet. For tiden (2015) må det i hvert fald dække komfurer, køleskabe, frysere, emhætter, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og tørretumblere. Også brusekabiner kan være omfattet af lejers ret. Tilsvarende må gælde mindre ventilationsanlæg og elvandvarmere. Installation af brændeovne eller spabade kan derimod næppe siges at være sædvanlig, i hvert fald ikke i etageejendomme", jf. Edlund side 166.
Begrebet omfatter anbringelse af installationen. Lejer har ikke krav på at udføre forandringer eller forbedringer i ejendommen, jf. lejelovens § 28.
- Deklaratorisk
deklaratorisk regel, retsregel, der kan fraviges ved aftale og derfor kun kommer til anvendelse, hvis de implicerede personer ikke selv har besluttet anderledes.
- Præceptiv
En præceptiv regel er en tvingende regel. Sagt på en anden måde kan loven ikke tilsidesættes i en aftale mellem parterne. Dette gælder fx forbrugerbeskyttelseslove. Modsætningen til en præceptiv lov er en deklaratorisk lov.
- Påkravsgebyr
.
- BBR
BBR er en forkortelse for Bygnings- og Boligregistret, som er et register, der er at finde i hver eneste kommune. Bygnings- og Boligregistret har data om samtlige af landets byggerier og boliger.
Registret blev etableret i 1977.
Links til gode ressourcer om BBR
Bygnings- og Boligregistrets hjemmeside -
Klik her - effektbidrag
Effektbidragets størrelse afhænger af boligarealet registreret i BBR (Bygning- og boligregistret).
BBR-areal for kældre indregnes med 25 %. Ejendomme, hvor det kan dokumenteres, at kælderen ikke direkte eller indirekte kan opvarmes med fjernvarme, vil kunne fritages for at betale bidrag af kælderen.
Rum indenfor bygningskroppen kan normalt ikke trækkes fra. Det afgørende er, om arealerne kan opvarmes, eksempelvis ved at åbne en dør fra et opvarmet rum til et ikke opvarmet rum. Det er således ikke afgørende om der er radiatorer eller ej.
Reduktion af effektbidrag for ikke opvarmede rum, forudsætter en skriftlig ansøgning [til Fjernvarme Fyn A/S].
- Klubværelse
et værelse, som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed, eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Kilde: Vejledning juni 2015 til typeformular A. 9. udgave, af 1. juli 2015
- Accessorisk enkeltværelse
et værelse, som er en del af udlejerens beboelseslejlighed, eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Kilde: Vejledning juni 2015 til typeformular A. 9. udgave, af 1. juli 2015
- Lejemålet
Lejemålet eller 'det lejede' er det fysisk lejede, jf. indgået
lejeaftale.
Begrebet er ikke defineret i lejeloven, men det fremgår bl.a. af § 7 i typeformular A, 9. udgave at der er forskel på de to begreber. Således fremgår det af § 7, at "... lejemålets stand [bliver] konstateret ved et indflytningssyn ..." og videre "... er det lejede mangelfuldt ved
lejeforholdets begyndelse ..."
- Lejeforhold
Lejeforhold er et andet ord for lejeaftale, der vedrører lejemålet d.v.s. det fysisk lejede.
Begrebet er ikke defineret i lejeloven, men det fremgår bl.a. af §§ 2 og 7 i typeformular A, 9. udgave at der er forskel på de to begreber. Således fremgår det af § 2, at "lejeforholdet ... fortsætter indtil det opsiges" og videre "... lejeren [kan] opsige en lejeaftale med 3 måneders varsel ...". Af § 7 fremgår, at "... er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse ..."
- Pligtig pengeydelse
.
- Forbrugsregnskabsår
.
- Nettoprisindeks
Definition: Nettoprisindekset belyser forbrugerprisudviklingen friholdt for ændringer i afgifter og tilskud. Nettoprisindekset opgøres på grundlag af de faktiske forbrugerpriser så vidt muligt fratrukket indirekte skatter, dvs. moms og varetilknyttede afgifter, og tillagt tilskud til generel nedsættelse af prisen. Datagrundlaget er det samme som for forbrugerprisindekset og den eneste forskel mellem nettoprisindekset og forbrugerprisindekset er korrektionen for afgifter samt tilskud i priser og vægte i nettoprisindekset.
Nettoprisindekset anvendes især af private og offentlige virksomheder til regulering af kontrakter og til regulering af huslejekontrakter. Nettoprisindekset anvendes derudover til regulering af beløb i en række love og bekendtgørelser mv.
Nettoprisindekset opgøres på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Priserne på de enkelte varer og tjenester indgår i nettoprisindekset med en vægt, der er baseret på deres andel af det samlede forbrug opgjort ekskl. moms og varetilknyttede afgifter og subsidier
Nettoprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. Udover det samlede nettoprisindeks bliver prisudviklingen for ca. 160 delindeks for forskellige vare- og tjenestegrupper offentliggjort.
Kilde: Danmarks Statistik, www.dst.dk/da/Statistik/emner/forbrugerpriser/nettoprisindeks#
- Betalingssted
Lejeloven § 32
- Fremleje
Fremleje er, når den person, som efter lejeaftalen med udlejeren er lejer, videreudlejer lejligheden helt eller delvist til en anden person.
Kilde: Vejledning juni 2015 til typeformular A. 9. udgave, af 1. juli 2015
- Forudbetalt leje
Formål: Forudbetalt leje er beregnet på at kunne ”bos op” i perioden, fra et lejemål er sagt op, indtil lejeren flytter fra det. Kilde: http://www.mbbl.dk/bolig/private-udlejningsboliger/depositum-og-forudbetalt-leje
Lejeloven § 34
- Depositum
Formål: Et depositum står som sikkerhed for de udgifter, der måtte være, når lejeren flytter fra lejligheden (ikke-betalt leje, varme, istandsættelsesudgifter o.l.). (kilde: http://www.mbbl.dk/bolig/private-udlejningsboliger/depositum-og-forudbetalt-leje)
Lejeloven § 34
- Afkastning af ejendommens værdi
Boligreguleringsloven § 9
- Nødvendige driftsudgifter
Boligreguleringsloven § 8.
De nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter til skatter, afgifter, renholdelse, administration og forsikring i det omfang, det er rimeligt under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter. De nødvendige driftsudgifter omfatter endvidere de beløb, der afsættes til vedligeholdelse m.v. efter § 22 i lov om leje og §§ 18 og 18 b i denne lov, jf. dog § 18 a, stk. 2.
- Opsigelsesvarsel
For lejligheder:
lejeloven § 86. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.
For værelser:
lejeloven § 82.
a) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor
- Lejeforholdets ophør
lejeloven § 33
- Vedligeholdelseskonto for lejligheden
- Tidsbegrænset lejeaftale
.
- Dusørbestemmelse
Det fremgår af lejelovens §
6, at
"ved udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen."
- Boligprocent
.
- Betalingssted
Jf. lejeloven § 32 skal udlejer anvise et betalingssted. Fra 01-07-2015 skal udlejer anvise et betalingssted i form af en konto i et pengeinsitut. Hvis udlejeren ikke anviser et betalingssted skal lejen betales på udlejerens bopæl.
Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslag L97, at:
- "betaling til et pengeinstitut under alle omstændigheder anses for betaling på det anviste betalingssted, også i tilfælde hvor udlejer har oplyst eksempelvis sin bopæl som betalingssted" og
- "forslaget ændrer ikke ved den gældende retstilstand om, at lejeren ikke kan tilpligtes at indbetale husleje via Nets (Betalingsservice)".
- Grundejernes Investeringsfond
.
- Prisindekseret omkostningsbestemt leje
.
- boligret
.
- sammenligningslejemål
.
- markedsleje
.
- hjemvisning
.
- huslejenævnsgebyr
.
- Forbrugsregnskab
- Gennemgribende forbedret
Begrebet gennemgribende forbedret defineres i Boligreguleringslovens § 5, stk. 2 som:
"
Stk. 2. [...]. Ved lejemål, som er forbedret gennemgribende, forstås lejemål, hvor forbedringer efter principperne i § 58 i lov om leje væsentligt har forøget det lejedes værdi, og hvor forbedringsudgiften enten overstiger 1.600 kr. (2014: 2.167 kr.) pr. m² eller et samlet beløb på 183.000 kr. (2014: 247.824 kr.) Forbedringerne skal være gennemført inden for en periode på 2 år og må ikke være omfattet af § 58, stk. 3, i lov om leje, lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling af byer eller lov om privat byfornyelse. Beløbene i 2. pkt. er fastsat i 2000-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettopris-indeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Ved genudlejning er det de beløb, som var gældende ved forbedringernes gennemførelse, der finder anvendelse".
- tillæg til kapitalafkast
.
- Det lejedes værdi
Den begrebsmæssige betydning af "det lejedes værdi" fremgår af lejelovens § 47 stk. 2.
- beboerrepræsentation
.
- vedligeholdelsesregnskab
.
- skatter og afgifter
.
- reguleringsmetode
.
- Trappeleje
Trappeleje er et populært udtryk for det forhold, at
lejeforhøjelse kræves på grundlag af aftale om regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter, jf. lejelovens §
53 frem til 30-06-2015 og boligreguleringslovens §
15 a, stk. 4. Aftalen fremgår af lejekontrakten som en "
trappelejeklausul".
- kombinationsregulering
Når lejeforhøjelser som følge af en aftalt pristalsregulering jf. f.eks. lejelovens § 53 kan kombineres med lejereguleringer efter de almindelige regler i lejeloven (skatter og afgifter).
- autoriseret typeformular
.
- Lejeretlig forbedring
"Forbedringsarbejder er arbejder:
- der medfører en forøget brugsværdi af lejligheden eller af ejendommen ved at tilføre lejligheden eller ejendommen egenskaber, som den ikka havde før forbedringen. Forbedringsarbejder kan give lejeren ekstra faciliteter, mulighed for at spare ressourcer eller givet en øget sikkerhed. Lejeren får noget, som han ikke havde før." (kilde Grundejernes Investeringsfond - Udgifter på vedligeholdelseskontoen efter boligereguleringslovens § 18 og 18 b).
- forbedringsforhøjelse
.
- regulering efter nettoprisindeks
.
- varslingstidspunkt
.
- omkostningsbestemt varsling
.
- omkostningsbestemt budget
.
- lejeindtægt
.
- gyldighedskrav
.
- omkostningsbestemt husleje
.
- det gældende budget
.
- istandsættelsesregning
Se L 97 spørgsmål 28.
- lejelovens almindelige vedligeholdelsesbegreb
Begrebet defineres af ministeren i L 97 spørgsmål 24 som "Hvis lejeren har vedligeholdelsespligten, skal lejeren ved fraflytning udføre den vedligeholdelse, der er nødvendig for at opfylde den pligt. Om vedligeholdelsen er nødvendig afhænger af, hvornår lejeren har pligt til at foretage vedligeholdelse efter lejelovens almindelige vedligeholdelsesbegreb, hvorefter istandsættelse som følge af slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til ejendommen og det lejedes karakter. Lejeren kan dog aldrig tilpligtes at sætte det lejede i en bedre stand end den stand, hvori lejeren overtog det lejede".
- nødvendig vedligeholdelse
Begrebet defineres af ministeren i L 97 spørgsmål 24 som "Hvis lejeren har vedligeholdelsespligten, skal lejeren ved fraflytning udføre den vedligeholdelse, der er nødvendig for at opfylde den pligt. Om vedligeholdelsen er nødvendig afhænger af, hvornår lejeren har pligt til at foretage vedligeholdelse efter lejelovens almindelige vedligeholdelsesbegreb, hvorefter istandsættelse som følge af slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til ejendommen og det lejedes karakter. Lejeren kan dog aldrig tilpligtes at sætte det lejede i en bedre stand end den stand, hvori lejeren overtog det lejede".
- Udvendig vedligeholdelse
Lejelovens §
19 stk. 2 indfører begrebet "indvendig vedligeholdelse" med henblik på udtrykkeligt at klargøre forskellen mellem begreberne indvendig- og udvendig vedligeholdelse (anden vedligeholdelse). Indvendig vedligeholdelse defineres i lejelovens §
21 som "maling, lakering af gulve, hvidtning og tapetsering".
Grundejernes Investeringsfond skriver om udvendig vedligeholdelse: "udtrykket udvendig vedligeholdelse er ikke sprogligt logisk, for den udvendige vedligeholdelse omfatter alle arbejder til vedligeholdelse, uanset om de foretages indvendigt eller udvendigt på ejendommen - undtagen maling, hvidtning, tapetsering og gulvbehandling i lejlighederne. Det sidstnævnte er som tidligere nævnt som udgangpunkt indvendig vedligeholdelse".
Udvendig vedligeholdelse kan herefter defineres til at være enhver anden form for vedligeholdelse (end maling, lakering af gulve, hvidtning og tapetsering i beboelseslejemål).
Kilde: lejeloven §
19, lejeloven §
21, vejledning juni 2015 til typeformular A. 9. udgave, af 1. juli 2015, Grundejernes Investeringsfond - udgifter på vedligeholdelseskontoen efter boligreguleringslovens § 18 og 18 b.
- Indvendig vedligeholdelse
"Ved indvendig vedligeholdelse forstås vedligeholdelse af lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve".
Kilde: lejelovens § 21
- sædvanlig agtpågivenhed
.
- indflytningsdag
.
- fraflytningsdag
.
- mangel
.
- slid og ælde
.
- lejeaftalen tidsbestemt
.
- svigagtig
.
- misligholdelse
Misligholdelse kan forekomme i flere sammenhænge:
- misligholdelse i forhold til brugen af det lejede.
- misligholdelse i forhold til lejemålets vedligeholdelsesstand.
ad 2. vedligeholdelsesesstand
Lejeloven § 25, stk. 2
"skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af ham selv, hans husstand eller andre, som han har givet adgang til det lejede".
almenlejelovens § 25, stk. 4, hvorefter det kræves at "det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af lejeren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til boligen.
Edlund skriver "Denne nærmere indkredsning [almenlejelovens § 25 stk 4.] af, hvad der er misligholdelse fra lejers side, kan uden videre overføres til lejelovens område, men grundvurderingen må være, om der er udvist culpøs adfærd af lejer eller af en person, hvis lejer hæfter for", kilde: Boliglejeret, 2. udgave, p. 154 ff.
- Skriftlig
Det fremgår af Lejeloven § 4, at "udlejer og lejer eller udlejer og beboerrepræsentation kan give hinanden mulighed udveksling af digitale dokumenter, som gøres læselige ved frembringelse af skrifttegn og lagres på et varigt medie".
Det kan heraf udledes at noget er skriftligt, når det fra afsenderens side er "læseligt ved skrifttegn" og "lagret på et varigt medie", d.v.s. af afsender trykt og afsendt på papir.
jf. også dommen fra Østre Landsret af 1. december 2011 (T:BB2012.179).
- elektroniske kommunikationstjenester
Ved elektroniske kommunikationstjenester forstås
"Tjeneste, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunkter, herunder både tovejskommunikation og envejskommunikation".
Af lejekontrakt Typeformular A, 9. udgave fremgår under § 6, "Internet: Udlejeren leverer adgang til internet (elektroniske kommunikationstjenester) hvortil lejeren skal betale bidrag".
Kilde:
Bekendtgørelse af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester § 2.
- Fællesantenneanlæg
Et fællesantenneanlæg er i radio- og fjernsynslovens
§ 2, stk. 2, defineret som ”fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse”.
Definitionen omfatter ikke bare traditionel infrastruktur (COAX-kabler), men også moderne fiberanlæg, i det omfang sådanne benyttes til fremføring af flow-tv, det vil sige tv, som ses på et af programforetagendet fastlagt tidspunkt på traditionelle tv-platforme (analogt, DVB-C, DVB-T eller IP multicast signal). Fiberanlæg, der ikke benyttes til fremføring af flow-tv, betragtes ikke som fællesantenneanlæg i radio- og fjernsynslovens forstand, uagtet at det via sådanne anlæg er muligt at modtage lyd- og billedprogrammer via internettet.
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l138/html_som_fremsat.htm - programsignaler
Skriv beskrivelse af begrebet programsignaler
- overtagelsesdato
Overtagelsesdato er den dag, hvor lejer officielt overtager lejemålet og typisk begynder at betale husleje fra. Overtagelsesdato kan være sammenfaldende med eller tidligere end indflytningsdato.
- allonge
allonge
- lejekontrakt
.
- ophævelse
ophævelse
- boligreguleringsloven
- retspraksis
- reguleringsprincip
- trappelejeklausul
- bygningsgennemgang
- sagkyndig bistand
- formkrav
Krav om, at en aftale eller erklæring skal foreligge i en bestemt ydre form, f.eks. skriftligt, underskrevet eller nedfældet på en formular. Det er dansk rets hovedregel, at aftaler er bindende uden hensyn til deres form, men stadig flere specialregler fraviger denne regel, navnlig på områder, hvor den ene part kan have vanskeligt ved at bevise mundtlige aftaler.
I mange tilfælde vil virkningen af et formkrav ligge i en bevismæssigt relevant formodning om, at aftaler, der ikke opfylder kravet, ikke er indgået.
- regulerede kommuner
En oversigt over, hvor Boligreguleringsloven gælder kan man finde
her.
- Lejeretlig vedligeholdelse
Lejelovens § 19 stk. 2 indfører begrebet “vedligeholdelse” med henblik på udtrykkeligt at klargøre forskellen mellem begreberne
indvendig- og
udvendig vedligeholdelse (anden vedligeholdelse).
"Vedligeholdelse er arbejder:
- der medvirker til at opretholde den kvalitet af det lejede, som udlejer efter lejeaftalen er forpligtet til
- der medfører, at sporene efter slid og ælde samt opståede skader udbedres og at ejendommen og dens installationer holdes i god og brugbar stand" (kilde Grundejernes Investeringsfond - Udgifter på vedligeholdelseskontoen efter boligereguleringslovens § 18 og 18 b)
Begrebet dækker således over både "
indvendig vedligeholdelse" og "
udvendig vedligeholdelse".
- fraflytningsrapport
.
- indflytningsrapport
.
- fraflytning
- indflytning
Det tidspunkt hvor lejer overtager boligen, hvilket i praksis vil sige det tidspunkt hvor nøglen til lejemålet udleveres. Lejer har ret til at få udleveret nøgler kl. 12 den første hverdag efter overtagelsesdatoen. Hvis overtagelsesdagen f.eks. er søndag den 1. maj, har du altså først ret til at få udleveret nøglen mandag den 2. maj. Det samme gælder helligdage.
- fraflytningssyn
- indflytningssyn
- vedligeholdelsesplaner
- Normal istandsættelse
Begrebet "normal istandsættelse" defineres af ministeren i
L 97 spørgsmål 23 som "
nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge, herunder også maling af 'træ og jern', samt mellemslibning og lakering af gulve".
Begrebet "normal istandsættelse" skal ses i sammenhæng med begrebet "indvendig vedligholdelse", der jf. lejelovens §
21 defineres som: "
vedligeholdelse af lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve".
"Normal istandsættelse" afviger fra "indvendig vedligeholdelse" ved at den skal være "nødvendig" og udvider samtidig det, der skal istandsættes til også at omfatte "
maling af 'træ og jern'" samt "
mellemslibning og lakering af gulve".
Det er ikke åbenlyst om ordet "nødvendig" også dækker "maling af 'træ og jern'" samt "mellemslibning og lakering af gulve" eller om disse arbejder altid skal udføres.
Ministeren præciserer i
L 97 spørgsmål 18, at "
Jeg skal understrege, at normal istandsættelse ikke er indført som et nyt begreb i lejeloven. Der er alene tale om en beskrivelse af den istandsættelse, som udlejeren kan forlange i modsætning til den særlige ordning med nyistandsættelse..."
Begrebet "nødvendig" defineres af ministeren i
L 97 spørgsmål 24 som
"hvis lejeren har vedligeholdelsespligten, skal lejeren ved fraflytning udføre den vedligeholdelse, der er nødvendig for at opfylde den pligt. Om vedligeholdelsen er nødvendig afhænger af, hvornår lejeren har pligt til at foretage vedligeholdelse efter lejelovens almindelige vedligeholdelsesbegreb, hvorefter istandsættelse som følge af slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til ejendommen og det lejedes karakter".
Hvis udlejeren har vedligeholdelsespligten fremgår det af lejelovens §
21, at "
... udlejerens pligt til indvendig vedligeholdelse [anses] for opfyldt, når han til dette formål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes hertil efter reglerne i §§ 22 og 23"
- husstand
Husstandsbegrebet
Udlejer skal som udgangspunkt ikke acceptere, at lejemål benyttes af andre end lejer selv. Når der tale om beboelseslejemål, skal udlejer – når ikke andet er aftalt – dog acceptere, at lejemålet også må benyttes af lejers husstand.
Husstandsbegrebet fortolkes i retspraksis bredere, mens lejer fortsat bebor lejemålet, end når lejer fraflytter eller dør, og en anden ønsker at fortsætte lejemålet med dén begrundelse, at der har været fælles hustand med lejer i mere end to år.
Det bredere husstandsbegreb har hidtil ifølge retspraksis været bestående af lejers nærmeste familie. Typisk har dette været lejers ægtefælle, registret partner, samlever, børn og stedbørn. Derimod har det været usikkert om søskende, svigerbørn, venner og lignende er en del lejers husstand, som udlejer dermed også som udgangspunkt skal acceptere bebor lejemålet.
Husstandsbegrebet i lejeloven indbefatter også lejers ven
I en nyligt afsagt dom fra Højesteret, blev det fastslået, at det bredere husstandsbegreb i lejeloven efter omstændighederne også omfatter lejers ven. Udlejer havde ophævet et lejemål under henvisning til, at lejer havde anvendt det lejede ulovligt ved at overlade brugen til andre end medlemmer af sin husstand.
Højesteret foretog i sagen en helhedsvurdering af relationen mellem lejer og vennen samt af deres benyttelse af lejemålet. Der blev i helhedsvurderingen lagt vægt på, at lejer lod vennen flytte ind, fordi de var venner, at de benyttede lejemålet i fællesskab, og at de i et vist omfang havde fælles husholdning.
Højesteret fandt på den baggrund, at også lejers ven kunne anses som en del af lejers husstand i lejelovens forstand.
Kilde: http://www.horten.dk/Nyhedsliste/2011/December/Husstandsbegrebet-i-lejeloven-indbefatter-ogsaa-lejers-ven - Lejeloven
- Nyistandsættelse
Nyistandsættelse ved fraflytning betyder, at der skal ske (ny)tapetsering og (ny)maling af vægge, (ny)hvidtning / (ny)maling af lofter, nymaling af træ og jern, ligesom gulvet skal afhøvles og nylakeres.
Træ og jern omfatter bl.a. indfatninger, fodpaneler, køkkener, døre, radiatorer m.v.
Kilde: 2004/2 BSF 23 - Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning fra private udlejningsboliger (
retsinformation.dk)
