Krav om, at en aftale eller erklæring skal foreligge i en bestemt ydre form, f.eks. skriftligt, underskrevet eller nedfældet på en formular. Det er dansk rets hovedregel, at aftaler er bindende uden hensyn til deres form, men stadig flere specialregler fraviger denne regel, navnlig på områder, hvor den ene part kan have vanskeligt ved at bevise mundtlige aftaler.
I mange tilfælde vil virkningen af et formkrav ligge i en bevismæssigt relevant formodning om, at aftaler, der ikke opfylder kravet, ikke er indgået.