Spørgsmål nr. 14:

I forbindelse med 1. behandlingen af forslaget den 15. januar 2015 sagde ministeren. "Derfor synes jeg jo, det er godt, at vi nu afskaffer et begreb, som kan give anledning til mange tvister, og som har gjort en masse mennesker ulykkelige, fordi de har skullet betale nogle meget, meget store fraflytningsregninger, og at vi nu sikrer en ordentlig retstilstand på området. Vi kender det fra den almene sektor, og det har ifølge min opfattelse faktisk ikke medført en faldende vedligeholdelsesstandard". Ordføreren for SF, Egil Andersen, sagde under samme debat: "Hvad angår normal istandsættelse, er det jo et begreb, som man i forvejen kender inden for boligområdet, det gør man eksempelvis inden for den almene sektor". Kan ministeren bekræfte, at begge de to indlæg bygger på en misforståelse af lovforslaget, idet der ikke i lovforslaget lægges op til en kopiering af reglerne i den almene lejelov for istandsættelse?

Svar:
Med forslaget om normal istandsættelse indføres en retsstilling, hvor der ved fraflytning skal foretages en konkret vurdering af lejerens pligt til istandsættelse, herunder en vurdering af, om det er nødvendigt at udføre vedligeholdelse, som lejeren hæfter for. Det svarer til retsstillingen på det almene område.

Normalistandsættelsesbegrebet på det almene område indebærer dog til forskel fra forslaget om normal istandsættelse ved privat udlejning, at der er forskel på, hvad lejeren skal vedligeholde henholdsvis i boperioden og ved fraflytning, og at udlejeren gradvis overtager lejerens pligt til istandsættelse. På det almene område er det lejerne, der i fællesskab er udlejer. Taber den almene udlejer penge i forbindelse med fx en fraflytning, er det således de tilbageværende lejere, det går udover. Hensynene til henholdsvis lejer og udlejer er på den baggrund afvejet anderledes i forslaget på det private område.

Link til folketingets hjemmeside

Søgeord

Fraflytning:   normal istandsættelse     vedligeholdelse   

Advarsel

ADVARSEL: Alt materiale relateret til det lovforberedende arbejde er ikke nødvendigvis overensstemmende med den efterfølgende vedtagne og dermed gældende lov. Stor forsigtighed skal derfor udvises i forbindelse med anvendelsen deraf.