Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. april 2016 fra Lars Vestergaard, København N, jf. L 138 – bilag 8.
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg i mit svar på spørgsmål 1 har kommenteret en tidligere henvendelse fra Lars Vestergaard, der til dels vedrører samme emner som Lars Vestergaards seneste henvendelse af 4. april 2016. Det gælder bl.a. muligheden for husstande for at vælge en minimumspakke med kun public service-programmer (punkt 4 i henvendelsen af 4. april 2016). Jeg henviser derfor som udgangspunkt til mit svar af 29. februar 2016 på spørgsmål 1.
I henvendelsen af 4. april 2016 nævner Lars Vestergaard (punkt 1), at fremmødte på beboermøder vil kunne beslutte at lade ejendommen forsyne med ”store pakker”, hvilket kan betyde, at fraværende husstande risikerer at blive sat på gaden, fordi de ikke kan betale udgiften. Hertil skal jeg bemærke, at det netop er hensigten med lovforslaget, at man ikke skal kunne forpligtes til at deltage i og betale til en fælles programforsyning.
Lars Vestergaard nævner desuden (punkt 2), at lovforslaget ikke vil føre til fri konkurrence mellem alternative signalleverandører, da der kun kan være en signalleverandør til et givet anlæg, og at der i det meste af landet ikke findes ”parallelle anlæg” drevet af forskellige signal-leverandører. Hertil skal jeg bemærke, at lovforslaget forventes at give øget konkurrence mellem tv-distributører, da det giver husstande mulighed for at fravælge den fælles programforsyning over fællesantenneanlæg og i stedet eksempelvis modtage tv fra en satellitdistributør eller distributør af antenne-tv.
Endelig finder Lars Vestergaard, at forventningen om, at salg af enkelte programmer i styksalg vil resultere i lavere priser, er uden hold i virkeligheden, da det vil reducere rabatmuligheder generelt og føre til øgede administrative omkostninger. Hertil skal jeg bemærke, jf. også mine svar på spørgsmål 2 og 6, at nærværende lovforslag ikke regulerer spørgsmålet om enkeltvis salg af kanaler.